
Fastvikler



Med en fastvikle er du tæt på dit barn samtidig med, at du har hænderne fri
Når du bærer dit barn i en fastvikle, er det som et langt kram. Det er superhyggeligt, det giver barnet nærhed og tryghed, og samtidig har du hænderne fri til at gøre alt det, som du skal. Fastvikler er også en rigtig god måde for far, at få helt tæt kropskontakt med barnet på.
Hos Slyngevenner kan du få fastvikler i mange forskellige designs, materialer, mønstre og farver. Du kan derfor altid finde en farve og et materiale, som passer til jeres behov, dit tøj og din stil. Se de mange muligheder her på siden.
Husk fokus på sikkerhed og ergonomi. Læs om det her.
Hvad er en fastvikle?
En fastvikle er et langt stykke vævet stof med et lille diagonalt stræk i. Den fås i forskellige længder og materialer, og som navnet indikerer, er stoffet i en fastvikle mere fast end stoffet i en strækvikle, der giver sig mere.
Fastvikler giver mulighed for forskellige bærestillinger
Fastviklen er for mange det næste skridt, når baby er blevet for stor/tung til strækviklen. Fastvikler giver jævn og tæt støtte, da de strammes og justeres omkring baby og bærer. Fastvikler kræver lidt mere teknik end strækviklen, da den bindes rundt om bæreren og barnet samtidig. Til gengæld kan du med en fastvikle bære dit barn, fra det er nyfødt, til du ikke bærer barnet længere. Fastvikler kan desuden både placeres foran og - når barnet er klar til det - på ryggen med en fastvikle rygbinding eller på siden.
Hvilken fastvikle skal jeg vælge?
Du kan få fastvikler i alverdens forskellige stoffer. Tekstilerne har forskellige egenskaber, og når du skal vælge materiale, kan du overveje forhold som; Hvilken årstid skal fastviklen bruges - sommer eller vinter, hvor varme er du og din baby, og hvor meget vægt skal fastviklen bære.
Hvis du er helt ny i vikleverdenen, kan det være svært at vide, hvilket materiale du skal vælge, men med en fastvikle i 100 % bomuld går du ikke galt i byen.
Husk altid at vaske din nye vikle, inden du tager den i brug, så fibrene kan "sætte sig", og eventuel overskudsfarve vaskes ud.
Find den rigtige fastvikle størrelse
Fastvikler fås i forskellige størrelser. 5, 6 og 7 er de størrelser, som de fleste bruger. Jo større fastviklen er, jo længere er den også.
Hvis du er i tvivl om størrelsen, er det bedre at vælge en, der er for lang end en, der er for kort. Hvis fastviklen er for lang, vil du bare have lidt længere ”haler”. Er den derimod for kort, kan du ”løbe tør” for stof, inden du når til den afsluttende knude.
Når du skal finde den rigtige størrelse, skal du både vælge efter bærerens størrelse, og hvilke bindinger du ønsker at bruge. Hvis du er helt ny, finder du den rigtige størrelse med en basisbinding. Den binding, som hedder: Front wrap cross carry - ofte forkortet som FWCC. Det er også den binding, de fleste lægger ud med, når de ikke har prøvet en fastvikle før. Senere kan man så gå videre til andre fastvikle bindinger, hvor der fx er flere lag stof rundt om baby og bindinger, hvor man kun bærer med den ene skulder eller slet ingen skuldre.
Læs min guide til slynger
Få vejledning om fastvikler af en autoriseret slyngevejleder
Når man bruger en fastvikle, er der nogle sikkerhedsmæssige og ergonomiske grundprincipper, som det er godt at få styr på. Det kan du læse om i mit blogindlæg bærestillinger, ergonomi og sikkerhed.
Hvis du er helt ny i vikleverdenen, anbefaler jeg, at du tager kontakt til en autoriseret slyngevejleder, der kan undervise dig i ergonomi, sikkerhed og bærestillinger. Find en slyngevejleder tæt på dig.
Har du spørgsmål til fastvikler, vil jeg hellere end gerne hjælpe dig på vej. Jeg er uddannet og certificeret slyngevejleder, og jeg tilbyder personlig vejledning, gruppevejledning og workshops. Du er altid velkommen til at kontakte mig.